Fagbevægelsens fællesskabskurser

På vores Fællesskabsuger kan du fordybe og specialisere dig i et specifikt emne, der er relevant for dit faglige arbejde og dine udfordringer. Emnet er en overbygning på din eksisterende viden og faglighed, hvor du sammen med tillidsvalgte fra andre fag får mulighed for at styrke dine kompetencer i fællesskab med andre kollegaer.

Efter dagens faglige indhold, er der mulighed for at danne netværk på tværs til de mange hyggelige faglige og sociale aktiviteter, der er en fast del af vores Fællesskabsuger.

Hvis du er medlem af et LO forbund, skal du skal kontakte enten din afdeling eller dit forbund, og bede dem tilmelde dig kurserne. Hvis ikke, skal du kontakte vores kursusadministration på kursus@konventum.dk eller på telefon 49 28 09 00.

Lyst til at vide mere?

Hvis du har brug for sparring på, hvilken uddannelse eller kursus, der er rigtig for dig, så tag fat i os.
Sammen finder vi frem til det, der passer bedst til dig.

Politik og kultur

I løbet af fællesskabsugerne vil der være aktuelle oplæg, politiske debatter, spændende foredrag og kulturelle oplevelser. Det vil uden tvivl sætte gang i livlige debatter, diskussioner og meningsudvekslinger, hvor vi får mulighed for at lære af hinandens holdninger og meninger.

Sociale aktiviteter

Traditionen tro vil der være masser af sociale aktiviteter på Konventum under Fællesskabsugerne. Vi byder både på morgensang, pianobar og mange andre hyggelige og festlige arrangementer, hvor vi har mulighed for at være sociale sammen på tværs af fag og forbund. De sociale bånd kan knytte stærke netværk.

Fritid og motion

På Konventum er der rig mulighed for at få luft til hjernen og ny energi i kroppen. Her er mulighed for både løb, mountainbiking, havbad i Øresund, golf, petangue, volleyball, fodbold, billard og vandreturer i de omkringliggende skove. Helsingør by ligger 2.5 km væk, hvor der er rig mulighed for at shoppe gaver med hjem.

Kurser og uddannelser siden 1969

Siden 1969 har Konventum skabt unikke tværfaglige rammer om fagbevægelsens mange kurser og uddannelser. Tusindvis af kursister er kommet her fra starten og oplever Konventum som deres andet hjem. Mange nye er kommet til og har stadig meget at opleve. Sammen skaber vi de optimale rammer for inspirerende tværfaglige netværk, aktuelle, samfundsrelevante uddannelser og styrkelse af faglige kompetencer for alle tillidsvalgte og andre med interesse for fagligt arbejde. Velkommen til et unikt hus med et stærkt fagligt fokus.