Skip to main content
HISTORIEN

En historie om fællesskab og velfærd

Konventum er et konference- kursus- og uddannelsescenter.  Og huset gemmer også på en spændende historie om arkitektur, tidsånd, kunst, læringsstile og personlig udvikling.

Da man i 1950erne i fagbevægelsen arbejdede på idéen om en ny arbejderhøjskole, udskrev Arbejdernes Oplysningsforbund og De Samvirkende Fagforbund en arkitektkonkurrence i 1958.

Her kom nogle af datidens største arkitekter med deres bud på, hvordan en visionær funktionalistisk uddannelsesinstitution kunne designes for at optimere mulighederne for læring, vidensdeling og socialt samvær.

Højskolen blev opført fra 1966-69 og blev en tidlig repræsentant for de mange skoler og uddannelsesinstitutioner, der blev bygget i 1960erne og 70erne for at uddanne og videreuddanne lønmodtagere og tillidsvalgte.  Midt i selve velfærdssamfundets opbygning.

Kunst og arkitektur

Arkitekturen

Konventum er tegnet af Jarl Heger og Karen og Ebbe Clemmesen og åbnede i 1969. Bygningerne betegnes i arkitektkredse som hovedværker indenfor landskabstilpasset arkitektur.

Arkitekturen er meget konsekvent i forhold til stil og linjer. Eksteriør og interiør er gennemtænkt i mindste detalje. Det er danske bygninger fra kælder til kvist, og de repræsenterer dansk design og håndværk på fornemmeste vis.

I 2011 blev Konventum fredet af Kulturarvsstyrelsen.

Kunsten

Konventums samling af moderne dansk kunst er vores stolthed. Over 1.200 værker er at finde i vores samling, der alle er fra perioden 1950 og frem til i dag.

Samlingen indeholder værker, der rigt repræsenterer flere genrer og stilarter i dansk moderne kunst. COBRA-kunstnerne er godt repræsenteret, ligesom nogle af de store kendte som Trampedach, Heerup, Børge Jørgensen, Karl Åge Riget, Kathrine Ærtebjerg, Lizzie Mallow og Henning Damgård Sørensen m.fl.

BESTYRELSE

Konventums bestyrelser

Konventum A/S har siden 2008 været ejet af den private erhvervsdrivende fond, Fonden LO-skolen. Fonden varetager administrationen af den samlede koncern samt vedligeholdelsen af bygningerne.

Vores bestyrelse er øverste myndighed i Konventum og er en bred sammensætning af repræsentanter fra ledelse, medarbejderstab, fagbevægelse og kommune. I tæt samarbejde med ledelsen arbejder bestyrelsen for fortsat at sikre Konventums forretningsområder.

Siden 2018 har Fonden også drevet Højstrupgård.

Bestyrelse i Fonden LO-skolen

  • Ejner K. Holst, formand
  • Caspar Rose, næstformand, associate professor, advokat
  • Birte Flæng Møller, koncerndirektør JBH Gruppen
  • Henrik W. Petersen, forbundsformand Blik & Rørarbejderforbundet
  • Lene Krabbe Dahl, forbundssekretær 3F
  • Rasmus Øyrabø Jacobsen, uddannelses- og arbejdsmarkedspolitisk chef i FH
  • Martin Thomsen, medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem
  • Tine Riber, medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem

Bestyrelse i Konventum A/S

  • Ejner K. Holst, formand
  • Henrik W. Petersen, forbundsformand Blik & Rørarbejderforbundet
  • Lene Lindberg, afdelingsformand FOA Nordsjælland
  • Søren Nystrøm, konsulent indenfor hospitality
  • Mia Blid Storringgaard, medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem

For en bedre verden

For os er det vigtigt at give en verden videre, der er lidt bedre end i går. Derfor gør vi på Konventum, hvad vi kan for at sikre en bedre fremtid for alle.

Dette gør vi bl.a. ved at forpligte os til at afrapportere til FN i form af en COP-rapport hvert år. Derudover arbejder vi løbende på at blive mere bæredygtige, hvilket har resulteret i både en GreenKey og en GreenStar certificering.

Siden  1969 har vi uddannet tillidsrepræsentanter, som er med til at sikre gode arbejdstagerforhold. Derfor er det kun en selvfølge, at alle vores medarbejdere ligeledes er dækket af en overenskomst.