Oplev Summer School på Konventum

På Konventum råder vi over omgivelser, der er bygget til at skabe de perfekte rammer om en helt særlig Summer School. Vores unikke arkitektur, lokaler, park og udsigten over Øresund vil være en oplevelse for både danske og internationale studerende, mens de fordyber sig i spændende faglige emner. 

Vi tilbyder helt særlige priser i udvalgte uger i løbet af året, så tag fat i os, hvis I ønsker et tilbud på jeres næste Summer School.

Få et tilbud på din Summer School

Få et specifikt tilbud på din næste Summer School. Så kan vi sammen med dig planlægge forløbet,
så det bliver præcis, som I drømmer om.

Lokaler

Konventum blev bygget som et innovativt læringscenter tilbage i 1969. Vi har derfor både auditorier, undervisningslokaler, grupperum og utallige nicher til gruppearbejde, research, diskussion og fordybelse, der er perfekte til en unik Summer School. De smukke grønne omgivelser får I uden beregning.

Værelser

På Konventum har vi 222 værelser fordelt i syv huse i tæt forbindelse med hovedhuset. Alle værelser vender ud mod hyggelige atriumgårde eller den grønne park, så her er fred og ro til at studere eller reflektere over dagens indhold. Undervisere tilbydes gratis opgradering til ét af vores deluxe værelser.

Forplejning

På Konventum tilbyder vi fleksible måltider - og vi ved, at de unge har god appetit. Vores morgen- og frokostbuffet kan stille sulten hos selv den mest aktive studerende. Til middag kan I få enten 2-retters menu eller BBQ. Pauseforplejning er til rådighed både for- og eftermiddag.

 

Få frisk luft til krop og hjerne på Konventum

På Konventum skal I også have det godt, når I ikke studerer og holder forlæsning. Tag et havbad i Øresund (300 m væk), løb i tur igennem skoven og på stranden, opleve området på cykel eller mountainbike, tag et spil golf på vores 9-huls par 3 bane eller gå en tur rundt på Konventum og nyd den unikke arkitektur og Danmarks største private kunstsamling med over 1.200 værker af moderne kunstnere fra 1950erne og frem til i dag.

Gå på opdagelse i Helsingør

Konventum ligger 2.5 km fra Helsingør centrum i smukke, grønne omgivelser. Vores nabo til den ene side er Helsingør Golf Club og til den anden side er det Øresund.

I Helsingør kan du opleve mange store seværdigheder, bl.a Kronborg, M/S Søfartsmuseet, Kulturværftet, Toldkammeret og det hyggelige gamle bycentrum med gågader og mange spændende butikker, caféer og restauranter.