Back

Organisering starter på arbejdspladsen

For yngre mennesker er det ikke nødvendigvis naturligt at melde sig ind i en fagforening. Det betyder, at der er et særligt behov for især at styrke de yngre medarbejderes tilknytning til arbejdsmarkedet, hvis ikke vi skal tabe indsatsen med organisering over for kommende generationer.

- Forskning viser at hvis du først får din første arbejdsmarkedserfaring uden at være medlem af en fagforening, så er der større sandsynlighed for, at du aldrig bliver medlem, forklarer Laust Høgedahl, der er lektor på Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet.

Sammen med de nye tendenser på arbejdsmarkedet med øget brug af vikarbureauer og digitale arbejdspladser, udfordres fagbevægelsens traditionelle organiseringsmetoder på det kraftigste, fortæller lektor på Aalborg Universitet, Rasmus Juul Møberg.

Overenskomst er King
Laust Høgedahl har igennem sin forskning bl.a. undersøgt, hvorfor nogle fagforeningerne har en organisationsgrad på næsten 100 %. Der findes ikke en ’one size fits all’ model. Men der er dog tre ting, som overordnet kan fremhæves som afgørende succesparametre:

- Det med at man har en overenskomst, det betyder faktisk rigtig meget. Hvis det du har en overenskomst, så har du højest sandsynligvis også den anden vigtige ting - en tillidsrepræsentant på arbejdspladsen. Vi kan se i vores forskning, at det betyder helt utrolig meget for organisationsgraden, at der er en repræsentant for fagbevægelsen, som kan møde f.eks. de nyansatte, siger Laust Høgedahl.

Det tredje punkt Høgedahl peger på, handler om at have en stærk faglig profil; Hvis man har en organisation, hvor der er lighed mellem det, man laver, ens fag og så ens fagforening, så har man særlig gode kort at spille i forhold til rekruttering og fastholdelse.

Nye udfordringer kræver nye løsninger
Udfordringen er dog, at de metoder, der virker særdeles godt på det traditionelle arbejdsmarked, langt fra direkte overføres til det nye arbejdsmarked. Derfor er efteruddannelse for vores tillidsvalgte så utrolig vigtig i disse år.

- Fordelen ved den danske fagbevægelsesmodel er, at vi har fag. Men det har jo også ulemper, fx at vi har nogle meget faste hegnspæle på arbejdsmarkedet. Her er det det HK, længere henne 3F og længere igen en tredje organisation, der styrer området. Det betyder, at hvis man er lønmodtager med et meget flygtigt og flydende arbejdsliv, som måske trækker mellem forskellige jobs eller har flere jobs på samme tid, har måske sit eget cvr nr. i perioder og tager mere fast arbejde i andre, så passer den danske struktur meget dårligt, siger Laust Høgedahl.

Den stadig forandring af arbejdsmarkedet, vil være på dagsordenen i fagbevægelsen og rundt omkring på de danske arbejdspladser mange år endnu. Derfor er det så altafgørende, at vi igennem konstant udvikling, uddannelse og med stor nysgerrighed, hele tiden arbejder for at kunne imødekomme arbejdsmarkedets forandringer og de nye, unge medarbejderes foranderlige virkelighed.

Comments
Trackback URL:

No comments yet. Be the first.

Kurser & uddannelse - også arbejdsmiljøuddannelsen

Bliv en stærkere repræsentant
for dine kollegaer eller medarbejdere.

Konferencer og møder

Konventum danner den ideelle ramme om din konference. Vi hjælper også gerne med planlægningen og facilitering.

Kunst på Konventum

Arkitektur & kunst på Konventum

Konventums arkitektur er opsigtvækkende og interessant. Vi har desuden Danmarks største private kunstsamling, så kom og besøg vores spændende hus.