Entries with tag fagbevægelse .

Organisering starter på arbejdspladsen

For yngre mennesker er det ikke nødvendigvis naturligt at melde sig ind i en fagforening. Det betyder, at der er et særligt behov for især at styrke de yngre medarbejderes tilknytning til arbejdsmarkedet, hvis ikke vi skal tabe indsatsen med organisering over for kommende generationer.

- Forskning viser at hvis du først får din første arbejdsmarkedserfaring uden at være medlem af en fagforening, så er der større sandsynlighed for, at du aldrig bliver medlem, forklarer Laust Høgedahl, der er lektor på Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet.

Sammen med de nye tendenser på arbejdsmarkedet med øget brug af vikarbureauer og digitale arbejdspladser, udfordres fagbevægelsens traditionelle organiseringsmetoder på det kraftigste, fortæller lektor på Aalborg Universitet, Rasmus Juul Møberg.

Overenskomst er King
Laust Høgedahl har igennem sin forskning bl.a. undersøgt, hvorfor nogle fagforeningerne har en organisationsgrad på næsten 100 %. Der findes ikke en ’one size fits all’ model. Men der er dog tre ting, som overordnet kan fremhæves som afgørende succesparametre:

- Det med at man har en overenskomst, det betyder faktisk rigtig meget. Hvis det du har en overenskomst, så har du højest sandsynligvis også den anden vigtige ting - en tillidsrepræsentant på arbejdspladsen. Vi kan se i vores forskning, at det betyder helt utrolig meget for organisationsgraden, at der er en repræsentant for fagbevægelsen, som kan møde f.eks. de nyansatte, siger Laust Høgedahl.

Det tredje punkt Høgedahl peger på, handler om at have en stærk faglig profil; Hvis man har en organisation, hvor der er lighed mellem det, man laver, ens fag og så ens fagforening, så har man særlig gode kort at spille i forhold til rekruttering og fastholdelse.

Nye udfordringer kræver nye løsninger
Udfordringen er dog, at de metoder, der virker særdeles godt på det traditionelle arbejdsmarked, langt fra direkte overføres til det nye arbejdsmarked. Derfor er efteruddannelse for vores tillidsvalgte så utrolig vigtig i disse år.

- Fordelen ved den danske fagbevægelsesmodel er, at vi har fag. Men det har jo også ulemper, fx at vi har nogle meget faste hegnspæle på arbejdsmarkedet. Her er det det HK, længere henne 3F og længere igen en tredje organisation, der styrer området. Det betyder, at hvis man er lønmodtager med et meget flygtigt og flydende arbejdsliv, som måske trækker mellem forskellige jobs eller har flere jobs på samme tid, har måske sit eget cvr nr. i perioder og tager mere fast arbejde i andre, så passer den danske struktur meget dårligt, siger Laust Høgedahl.

Den stadig forandring af arbejdsmarkedet, vil være på dagsordenen i fagbevægelsen og rundt omkring på de danske arbejdspladser mange år endnu. Derfor er det så altafgørende, at vi igennem konstant udvikling, uddannelse og med stor nysgerrighed, hele tiden arbejder for at kunne imødekomme arbejdsmarkedets forandringer og de nye, unge medarbejderes foranderlige virkelighed.

Stærke fællesskaber skal styrke fagbevægelsen

PRESSEMEDDELELSE – August 2018

Stærke fællesskaber skal styrke fagbevægelsen
Over 1,5 millioner medlemmer fra knap 100 forskellige forbund står over for en epokegørende sammenlægning, når fusionen mellem LO og FTF træder i kraft til årsskiftet. Rejsen for de mange medlemmer starter på Konventum i Helsingør, der overtager det samlede ansvar for udviklingen og afholdelsen af tværfaglige kurser og uddannelser til alle medlemmerne i LO og FTF.

- Det bliver ganske afgørende for opbygningen af den nye hovedorganisation, at tillidsfolkene og kernetropperne lærer sammen, er sammen, udvikler sig sammen og udvikler fagbevægelsen sammen. Det er jo i høj grad i undervisningslokalet, at vi oplever nye synergier opstå, når elektrikeren og pædagogen eller sygeplejersken og rengøringsassistenten finder ud af, hvor meget de kan lære sammen og af hinanden, siger Esben Noël Hjort, uddannelses- og udviklingschef på Konventum.

Under OK18 kunne man opleve, hvordan forbund på tværs af hovedorganisationerne stod sammen og kæmpede for bedre vilkår i fællesskab. Det er den gejst og den vilje til fælles kamp og fælles løsninger, som Esben Noël Hjort vil lade blive omdrejningspunkt for kurserne og uddannelserne på Konventum.

Tværfaglige fællesskaber er fremtiden
- Vores ansvar bliver ikke bare at indlemme en ny gruppe i et eksisterende fællesskab eller fusionere to eksisterende fællesskaber. Det afgørende bliver, at vi sammen får skabt et nyt, stærkt fællesskab, hvor der er plads til os alle og de forskelligheder, vi har. Hvor vi alle arbejder mod det samme mål, og hvor vi ved, at der er langt mere, der forener os end der splitter os ad, siger Esben Hjort.

Konventum har siden 1969 haft position som fagbevægelsens foretrukne uddannelsescenter, hvor fagbevægelsens medlemmer, valgte og ansatte stadig mødes på tværs og lærer af og inspirerer hinanden. 

- Fagbevægelsen skal basere sin fremtidige styrke på stærke handlingsfællesskaber, og derfor vil handleperspektivet være centralt i alle Konventums uddannelser, så vi understøtter, at fagbevægelsen og tillidsfolkene får styrket deres position og skaber resultater både centralt og på arbejdspladserne, siger Esben Hjort.

Få adgang til alle Konventums kurser og uddannelser her.

Pressekontakt: Esben Noël Hjort, Uddannelses- og udviklingschef, mobil 23 49 81 90, esben@konventum.dk 

Kurser & uddannelse - også arbejdsmiljøuddannelsen

Bliv en stærkere repræsentant
for dine kollegaer eller medarbejdere.

Konferencer og møder

Konventum danner den ideelle ramme om din konference. Vi hjælper også gerne med planlægningen og facilitering.

Kunst på Konventum

Arkitektur & kunst på Konventum

Konventums arkitektur er opsigtvækkende og interessant. Vi har desuden Danmarks største private kunstsamling, så kom og besøg vores spændende hus.