Entries with tag mikkel nonboe .

Sådan får du flere medlemmer

Gæsteblog indlæg af organiserings-konsulent på Konventum (LO-Skolen) Mikkel Hammer Nonboe

Det er begyndt at lysne i den danske fagbevægelse. Medlemstabet er flere steder stoppet og i enkelte organisationer går det godt. Faktisk ret godt.

Så efter flere år som hvervnings-, fastholdelse- og organiseringsansvarlig i PROSA - Forbundet af It-professionelle, og nu som organiseringskonsulent hos Konventum, har jeg taget mig tid til at gøre status og se på, hvad der virkede.

Mit mål er at samle mine tanker, måske opdage andre metoder og afslutningsvis høre om hvad dine erfaringer er.


Hvad er årsagen til medlemsfremgang?

Jeg har selv været så heldig at blive interviewet en del gange om medlemshverving og medlemsfastholdelse som organiseringsekspert. En af grundene var bl.a. at jeg i min tid hos PROSA sammen med mine kollegaer opnåede en medlemsstigning på 30% over fem år. Folk var helt forundrede og det kan jeg faktisk godt forstå.

For når jeg kigger mine udsagn igennem, kan jeg se, at årsagerne åbenbart er vidt forskellige.

Medlemsfremgangen kan skyldes ofte lige præcis en ting. Det kan være "unge hverver unge", indførelsen af "datadreven organisering", fokus på den "organiserende fagforening", have "tillid til medlemmerne" eller "bedre organiserende arbejdsgange".

Det skyldes sjældent en kombination af flere årsager og det er ofte sket efter at enkelt personer fandt et ”quick fix”, som efterfølgende fik medlemmerne til at strømme ind.


Men er verden så simpel?

Det giver mig et flashback til første semester på historiestudiet i Aalborg. Min makker Casper og jeg skrev om kildevurderingerne for drabet på kong Knud den Hellige (1043-1086).

Her var, hvad der var rigtig og forkert, båret af enkeltpersoner og det blev hyppigt skiftet ud.

Så årsagen til hvorfor Knud den Hellige blev myrdet, svingede kraftigt med tidsånden.

A)   De oprindelige kilder var rene bestillingsopgaver, der skulle genfortælle historien så den passede ind i den dominerende slægts selvforståelse og ret til kongemagten.

B)   I 1920erne opdagede en lille gruppe socialliberale historikere, at Knud blev myrdet af en gruppe løst organiseret husmænd som reaktion på kongens undertrykkelse.

C)   I 1976 kom en maoistisk-inspireret historieprofessor til en anden konklusion. Nu var der tale om et organiseret bondeoprør, hvor bønderne for første gang stod frem som organiseret klasse

D)   I 1990erne var ”netværk” og ”det relationelle imellem mennesker” kommet på mode. Så nu skyldtes mordet en kamp mellem forskellige magtfulde slægter

Og når vi ser på, hvordan fagbevægelsen har angrebet hvervning, fastholdelse og organisering, er der mange sammentræk med mordet på Knud den Hellige.

For som med det meste i livet har de fleste ting mange årsager. Her er de mine (bemærk flertal) vigtigste erfaringer, som jeg har opdaget giver en positiv medlemsudvikling.


Vigtigste erfaringer:

  1. Du kan ikke hverve, hvis dit primære mål er at hverve
  2. Fastholdelse er afgørende
  3. Udmeldte ved, hvor skoen trykker
  4. Hvervningen skal følge organisationens mål
  5. Marketing virker faktisk
  6. Sæt en retning

 

1. Du kan ikke hverve, hvis dit primære mål er at hverve

Det lyder selvmodsigende, men er faktisk den typiske faldgrube.

Mange organisationer, som går i gang med hvervekampagner, gør det af en årsag. Ofte for at vende en nedadgående medlemsudvikling.

Sjældent stiller vi os selv spørgsmålet: Er der en årsag til, at vi mister medlemmer og bør vi gøre noget anderledes ? Skyldes medlemsfrafaldet en manglende forståelse af medlemmernes situation? Gør vi ting, fordi vi altid har gjort sådan ?

Så før du opskruer hvervekontoen, og hyrer to - tre yngre udadvendte organizere/facere/phonere, bør du undersøge om der er ting i din organisation, der har skabt medlems-frafaldet.

Husk nu på historien om Kong Knud den Hellige. Det der var det årsagen det ene årti blev fuldstændig skrottet bagefter. Verden er mere kompleks. Der findes sjældent et quiz-fix.
 

2. Fastholdelse er afgørende

Det er en gammel sandhed, at det er langt lettere at tilbyde et eksisterende medlem værdi for medlems-skabet end at bruge kræfter på at rekruttere nye medlemmer.

Prøv at forestille dig, at du er bestyrer af en cafe med gamle traditioner og et solidt stampublikum. I en årrække oplever du, at de faste kunder begynder at komme sjældnere end normalt. Skal du så i gang med at reklamere for at få flere kunder, der minder om dine gamle stamkunderne. Ellers bør du..


3. Udmeldte ved hvor skoen trykker

.. Undersøge hvorfor stampublikummet er stoppet med at komme så tit. Det lyder ufatteligt banalt, men det er her, at der isoleret er noget at komme efter.

Om du så skal engagere dine resterende "stamkunder" for at give dem ejerskab, bruge medlemssystemer til struktureret at fastholde dem eller noget helt tredje kommer an på situationen. Men de udmeldte har ofte en årsag til at melde sig ud og kan jo være at..


4. Hvervningen skal følge organisationens mål

.. De er blevet meldt ind under nogle forudsætninger, I har givet dem, som I så ikke kan følge op på.

En typisk fejl kan være, at hvervningen i høj grad bygger på individuelle "her og nu" fordele. Rabatordninger, fitnesstilbud og forsikringer. Når medlemmet så kommer i berøring med andre medlemmer eller repræsentanter for organisationer, fortæller de derimod en historie om "den danske model", stærk fagidentitet eller fællesskabets rolle.

Ja, så kan det godt være, at man hurtigt har fået meldt en gruppe ind, men den manglende sammenhæng imellem "salgstalen" og de oplevelser medlemmet efterfølgende møder, skaber en høj grad for udmeldelsesrisiko.

Den klassiske indgangsvinkel er, hvad vi kalder "at sælge et fællesskabsorienteret fag" på "individuelle medlemsfordele".

Tænk igen på Knud. Hvis store dele af organisationen arbejder ud fra at bønderne vil gøre oprør og de få folk i hvervnings-afdelingen arbejder ud fra "netværk" og "relationer"Hvad sker der så når medlemmerne opdager at de er medlem af noget andet end de oprindeligt troet ?


5. Marketing virker faktisk

Men hvis I først får skabt et overblik over, hvad organisationen ønsker at tilbyde og hvad organisationen reelt tilbyder, så er der rigt rum for marketing.

Moderne marketings-teknikker har udviklet sig eksplosivt de seneste år. Især hvis du har data til at kunne segmentere og dermed målrette tilbud og kommunikationen.

En stærkt fællesskabsorienteret fagorganisation kan dermed sagtens bruge marketings-teknikker til at spotte meningsdannere og potentielle aktivister, der via en ambassadørrolle kan engagere flere og dermed styrke organisationens formål med en forventet medlemsfastholdelse/fremgang til følge.


6. Sæt en retning

Jeg har selv talt meget varmt for "organizermodellen" eller det kan kalder "den organiserende fagforening".

Men en organiserende fagforening er ikke rigtig i sig selv. Den kan være rigtig, hvis det er den tilgang, dit fagforbund mangler.

Populært sagt kan vi sige, at en fagforening bygger på tre organisationskulturer.

Serviceorganisationen bygger på, at fagforeningerne leverer en række services ved hjælp af et stort centraliseret personale. En af "styrkerne" er, at service er meget pålidelig, målelig og genkendelig.

Servicefagforeningen leverer en fagforening, som medlemmerne kan genkende sig selv i og er villige til at betale for i et vist omfang. Der er ikke noget negativt ved en servicekultur, de fleste fagforbund er bare meget mere end det.

Mobiliseringskulturen kommer til udtryk, når vi mobiliserer til f.eks. demonstrationer, underskriftsindsamlinger eller valgkampagner. Den er meget personale-tung og centraliseret. Emner, aktiviteter og budgetter er vedtaget centralt og implementeret af lønnet personale. Mobiliseringer kan sagtens være effektfulde, men de efterlader sjældent en organisation, man kan bygge videre på og gør ikke medlemmerne til ledere. Hvis man har mange frivillige, men rammerne er centralt bestemt, er det mobilisering.

Organiseringskulturen går derimod ud på at give folk chancen for SELV at gøre noget. Derfor tager man udgangspunkt i meningsdannere i stedet for centrale beslutninger. Forskellen på mobilisering og organisering er altså, hvem der bestemmer.

En organiserende fagforening er ikke selv en meningsdanner, men har til opgave at finde, engagere og uddanne talentfulde meningsdannere, som man derefter bygger en organisation rundt om.

De fleste fagforbund har elementer af alle tre organisationskulturer og det er faktisk en god ting. Problemet kommer først, når en eller to af kulturene overtager styringen uden, at det er blevet politisk bestemt. Et typisk eksempel er alle de servicetilbud målrettet den enkelte som en række fagforbund i 90- 00-erne udrullede samtidig med at de internt fortsatte med at være en traditionel "kamporganisation".

Da de fleste fagforbund er domineret af enten en "mobiliserende" eller "serviceminded" tilgang, giver det derfor god mening at sætte retningen imod et mere "organiserende fagforbund".


Samlet set..

.. Er det derfor svært at finde et ”quick fix”, der kan ændre en faglig organisations medlemsudvikling.

Ligesom med mordet på Knud den Hellige har vi en tendens til at se fejl og mangler isoleret og ikke i en situation, hvor de forskellige faktorer påvirker hinanden.

Så hvad er dine erfaringer? Det er jo sjældent at hvad der er rigtigt kun kan ses af en person.

Kom med på kurset "Grundlæggende metoder i organiseringsarbejdet" med Mikkel som underviser.
 

Tilmeld dig kurset

 

Læs mere om vellykket organiseringsarbejde:

http://www.arbejderen.dk/fagligt/it-fagforening-scorer-unge-medlemmer

https://dsr.dk/sygeplejersken/arkiv/sy-nr-2016-11/her-gror-det-godt

 

 

Kurser & uddannelse - også arbejdsmiljøuddannelsen

Bliv en stærkere repræsentant
for dine kollegaer eller medarbejdere.

Konferencer og møder

Konventum danner den ideelle ramme om din konference. Vi hjælper også gerne med planlægningen og facilitering.

Kunst på Konventum

Arkitektur & kunst på Konventum

Konventums arkitektur er opsigtvækkende og interessant. Vi har desuden Danmarks største private kunstsamling, så kom og besøg vores spændende hus.