Udendørsaktiviteter

Konventum er placeret midt i den storslåede nordsjællandske natur. Her er masser af aktiviteter du kan give dig i sving med, både i vores park, ved Øresund og i de tilgrænsende områder. Kun fantasien sætter grænser. Fornede finder du en liste over de aktiviteter du kan lave udenfor hos os.

Golfbanen venter lige udenfor døren

Som gæst på Konventum har du mulighed for at benytte vores 9-hullers par 3-bane, som ligger lige uden for konferencecentrets dør. Har du selv golftaske med, er det gratis. Leje af udstyr koster 100 kr. Vi hjælper også gerne med at arrangere en intro til spillet i tæt samarbejde med Helsingør Golf Club.

Skovfitness - vores udendørs træningscenter

Hvis du ikke er bange for det danske vejr, eller måske bare vil prøve et lidt anderledes træningscenter, så kan vi anbefale, at du prøver vores skovfitness.

I skovområdet, der grænser op til Konventum, har vi installeret et udendørs fitnessområde vi kalder for skovfitness. Her finder du flere fitnessmaskiner fremstillet af træ, inkl. vejledninger til brug, som er til fri afbenyttelse. Brug det som en afslutning på en løbetur i skoven eller få pulsen op i en frokostpause.

Vandrestierne snor sig gennem landet

Siger man ikke, at alle vandrestier fører til Esrum Kloster? Uanset hvordan ordsproget lyder, så findes der et væld af vandrestier, der fører dig på kryds og tværs gennem det nordsjællandske landskab. I receptionen finder du flere kort over vandreruter. Du kan også spørge personalet i receptionen til råds.

Petanque eller Boule?

Hos Konventum har vi hele 4 Petanquebaner du frit må afbenytte. Vi har også udstyret klar til låns, så du og familien eller vennerne kan se hvem der er den sande mester i Petanque.

Spørg i receptionen for at låne et petanque-sæt.

Tag en dukkert i Øresund

Er det at gå for langt at kalde Øresund vores udendørspool? Måske, men det tager kun ti minutter at gå fra Konventum gennem skoven og ned til stranden. Vi har set flere morgen- og vinterbadere klappe i hænderne over denne mulighed. Men du kan selvfølgelig også bare slappe af og lytte til bølgernes skvulpen og mærke sandet på fodsålerne.