En ny festival ser dagens lys

Konventum fejrer i 2019 sit 50 års jubilæum med en Faglig Festival. Seks dage, 2. - 7. juni, tæt pakket med aktiviteter, åbent for alle og med noget for enhver smag - og ganske gratis. Faglig Festival er tænkt som en årlig tilbagevendende fælles fejring af fællesskab og demokrati med fokus på arbejdsmarkedet, arbejdspladsen og arbejdslivet for både fagbevægelsen, arbejdsgivere, virksomheder, interesseorganisationer, uddannelsesinstitutioner, kommuner, kursister – og de lokale folkeskoleelever. Foruden dig, der er nysgerrig og interesseret.

Vær med til spændende oplæg, foredrag, debatter, fællessang og folkekøkken, koncerter, arbejdende værksteder, udstillinger, bålpladssladder, speakers corner og juiceværksted. Se vores nye streetart kunstværk blive til og slå dig ned i vores demokratiske møbler. Oplev stilheden og lyden i Den grønne Katedral, Konventums berømte kunstsamling og den fredede arkitektur. Her er højt til himlen, udsigt over havet, talende træer og mad med mening.

Læs om festivalens 4 kursusspor

Nedtælling til Faglig festival  2019