Nyd livet i unikke omgivelser

Konventum er et helt særligt hotel i Helsingør, beliggende midt i Nordsjællands smukkeste natur og med en skøn panoramaudsigt over Øresund. Konventum tilbyder 259 værelser til hotelgæster, der ønsker at overnatte i Nordsjælland blandt dansk design, kunst og arkitektur i verdensklasse - måske efter en dejlig fest? Eller en ferie med indhold - se vore hotelophold.

Velkommen til en oplevelse, du sent vil glemme

Konventum er et hotel, der med sin beliggenhed blot 2,5 km fra Helsingørs charmerende bycentrum, er oplagt for turister og grupperejser, der ønsker at overnatte tæt på nogle af de største turistattraktioner i Nordsjælland, bl.a. Kronborg, M/S Søfartsmuseet, der er tegnet af den verdenskendte arkitekt Bjarke Ingels fra BIG, Kulturværftet og Toldkammeret.
I Nordsjælland kan man også besøge Rudolph Tegner Museet, Louisiana og hele den smukke danske riviera langs Hornbæk, Gilleleje, Liseleje og Tisvildeleje.

Oplev Konventum

Konventum har siden 1969 betaget og begejstret gæster fra ind- og udland. Her kan I bo blandt dansk design, kunst og arkitektur i verdensklasse uden restriktioner fra glasmontrer og kustoder. Vi ønsker nemlig at dele vores unikke kulturarv med alle vores gæster. Konventum er i dag en fredet bygning på grund af sin arkitektoniske og kulturhistoriske værdi. Vi glæder os til også at dele det med dig. Velkommen

Priser for værelser

  • Værelse inkl. morgenbuffet

    Find den bedste pris og book her

  • Vælg et standardværelse, eller book et af vore luksusværelser med spa, udsigt til parken eller udsigt over Øresund, hvor solopgangen byder jer velkommen til dagen.

Kultur og arkitektur

Konventum selv byder også på spændende seværdigheder. Udover vores fredede arkitektur, har vi også Danmarks største private kunstsamling med værker af bl.a. Asger Jorn, Katrine Ærtebjerg, Kurt Trampedach, Egill Jacobsen, Carl-Henning Pedersen, Robert Jacobsen, Per Kirkeby, Kristian Hornsleth og mange flere.

Konventum er bygget i 1969 og byder på dansk design af højeste kaliber fra dansk designs guldalder i 1960erne med møbler af bl.a. Børge Mogensen, Finn Juhl, Hans J. Wegner, Nanna Ditzel og Verner Panton. Konventum blev fredet i 2010, som den daværende yngste fredede bygning i Danmark, på grund af den unikke kulturhistoriske værdi, som Konventums arkitektur rummer. En overnatning på Konventum er derfor en overnatning på et helt særligt hotel, hvor man overnatter i unikke omgivelser midt i Nordsjælland.

Overvejer du at booke et hotelophold og få en overnatning hos Konventum i Nordsjælland, kan du tage et kig på vores kommende arrangementer, der byder på gastronomiske og kulturelle oplevelser.

Restaurant

På Konventum kan I spise jeres morgenbuffet og nyde panoramaudsigten ud over Øresund i vores stemningsfulde restaurant. I hverdagene har vores restaurant også åbent til frokost, mens middagsselskaber aftales individuelt med vores Booking-afdeling. Bemærk! I sommersæsonen er der ændrede åbningstider.

Oplev kunsten helt tæt på

Oplev Danmarks største private kunstsamling helt tæt på. Konventum råder over mere end 1.200 værker af danske kunstnere med over 100 repræsenterede kunstnere. I receptionen bliver I mødt af et malet flygel af kunsterne Kristian Hornsleth, for på Konventum er kunsten også til for at blive brugt.

Havbad & natur

Konventum ligger 300 m fra Øresund, så hos os behøver du ikke blive snydt for din morgendukkert. Eller hvad med et eftermiddagbad, når dagens program er overstået? Hvis I har lyst til at udforske Øresund i havkajakker i stedet for i badedragter og Speedos, så kan vi sagtens hjælpe med et godt tilbud.
Eller få spændende ideer fra Visit Nordsjælland.

Gå på opdagelse i Helsingør

Konventum ligger 2,5 km fra Helsingør centrum i smukke, grønne omgivelser. Vores nabo til den ene side er Helsingør Golf Club og til den anden side er det Øresund.

I Helsingør kan du opleve mange store seværdigheder, bl.a Kronborg, M/S Søfartsmuseet, Kulturværftet, Toldkammeret og det hyggelige gamle bycentrum med gågader og mange spændende butikker, caféer og restauranter.  

Hold møder i det grønne

Lider I også af analog længsel? Brug vores mange skønne outdoor faciliteter som en del af dit møderum til jeres næste konference

Aktiviteter

Brug vores motionsrum, lån en cykel, spil golf eller billard.. der er masser af muligheder!

Kunst på Konventum

Arkitektur & kunst på Konventum

Konventums arkitektur er opsigtvækkende og interessant. Vi har desuden Danmarks største private kunstsamling, så kom og besøg vores spændende hus.