Nyd livet til en god pris

Vi kan jo ikke gøre det gratis - men vi giver dig en rigtig god pris på dit hotelophold eller selskab. Følg linkene her på siden til priser på vores spændende tilbud. Vi er overbevist om, at du finder noget, der interesserer dig!

Selskabspriser

Selskaber på Konventum

Vi har lagt rammer til utallige personlige fester gennem 50 år - og vil lægger også gerne ramme til din! Bryllup, konfirmation, fødselsdag og alle andre af livets store fester. Vi skaber en festlig og hyggelig dag for dig og dine gæster, som I vil huske i lang tid efter.

Vi planlægger festen ned til mindste detalje sammen med jer, så I får lige præcis den dag, I drømmer om.

Menupriser

Menuer på Konventum

En stor del af en vellykket fest er maden. Vores menuer følger årstiderne og tager udgangspunkt i det nordiske køkken. Kun de bedste råvarer finder vej til fadene, og vi køber dem altid lokalt, når det er muligt.

Hos os er I i gode og erfarne hænder og kan læne jer tilbage i forvisning om at få den ypperste kvalitet, velsmagende og smukt anrettet.

Arrangementer

Arrangementer på Konventum

Konventum er kendt for sit gode køkken og høje gastronomiske standard. Det ønsker rigtig mange at få mulighed for at smage, selv om man ikke lige står og skal holde en stor fest.

Det gør vi muligt enkelte gange året - fx til påske og jul. Vi inviterer på afstemt menu af årstidens lækreste råvarer, så du selv kan holde fri og lade os om indkøb, tilberedning og opvask.

Vild med golf?

Konventum er nabo til Helsingør Golf Club og lægger endda jord til en lille par 3-bane. Lige på den anden side af vejen finder du klubbens smukke 18-huls parkbane i naturskønne omgivelser, omkranset af skoven.

Nyd et par uforpligtende dage med forkælelse og masser af frihed til at gøre lige, hvad du har lyst til. I pakken er inkluderet bl.a. greenfee til golfbanen, overnatning, lækker morgenbuffet og fri parkering.
 

Se ophold og pris her.

Giv et gavekort

Har du brug for en gaveidé? Vil du gerne glæde dine nærmeste med et afslappende ophold i skønne rammer, væk fra hverdagen - eller måske give vennerne mulighed for at deltage i et arrangement efter eget valg på Konventum?

Du kan altid købe et gavekort hos os og give en gave, der glæder langt ud i fremtiden.

 

Oplev Konventum

Konventum har siden 1969 betaget og begejstret gæster fra ind- og udland. Her kan I bo blandt dansk design, kunst og arkitektur i verdensklasse uden restriktioner fra glasmontrer og kustoder. Vi ønsker nemlig at dele vores unikke kulturarv med alle vores gæster. Konventum er i dag en fredet bygning på grund af sin arkitektoniske og kulturhistoriske værdi. Vi glæder os til også at dele det med dig.

Kultur og arkitektur

Konventum selv byder også på spændende seværdigheder. Udover vores fredede arkitektur, har vi også Danmarks største private kunstsamling med værker af bl.a. Asger Jorn, Katrine Ærtebjerg, Kurt Trampedach, Egill Jacobsen, Carl-Henning Pedersen, Robert Jacobsen, Per Kirkeby, Kristian Hornsleth og mange flere.

Konventum er bygget i 1969 og byder på dansk design af højeste kaliber fra dansk designs guldalder i 1960erne med møbler af bl.a. Børge Mogensen, Finn Juhl, Hans J. Wegner, Nanna Ditzel og Verner Panton. Konventum blev fredet i 2010, som den dengang yngste fredede bygning i Danmark, på grund af den unikke kulturhistoriske værdi, som Konventums arkitektur rummer. En overnatning på Konventum er derfor en overnatning på et helt særligt hotel, hvor man overnatter i unikke omgivelser midt i Nordsjælland.

Overvejer du at booke et hotelophold og få en overnatning hos Konventum i Nordsjælland, kan du tage et kig på vores kommende arrangementer, der byder på gastronomiske og kulturelle oplevelser.

Med sin beliggenhed blot 3 km fra Helsingørs charmerende bycentrum, er Konventum og Højstrupgård oplagt for turister og grupperejser, der ønsker at overnatte tæt på nogle af de største turistattraktioner i Nordsjælland, bl.a. Kronborg, M/S Søfartsmuseet, der er tegnet af den verdenskendte arkitekt Bjarke Ingels fra BIG, Kulturværftet og Toldkammeret.
I Nordsjælland kan man også besøge Rudolph Tegner Museet, Louisiana og hele den smukke danske riviera langs Hornbæk, Gilleleje, Liseleje og Tisvildeleje.

Aktiviteter

Brug vores motionsrum, lej en cykel, spil golf eller billard.. der er masser af muligheder!

Kunst på Konventum

Arkitektur & kunst på Konventum

Konventums arkitektur er opsigtvækkende og interessant. Vi har desuden Danmarks største private kunstsamling, så kom og besøg vores spændende hus.