Styrk dine kompetencer med kurser og uddannelser hos Konventum

Konventum tilbyder et utal af spændende og aktuelle kurser og uddannelser, hovedsageligt for tillidsvalgte fra fagbevægelsen. Flere gange om året mødes tillidsvalgte fra hele landet på tværs af fag og forbund til Fælleskabsuger på Konventum for at styrke deres kompetencer inden for tillidshvervet og for at styrke det faglige netværk med kolleger fra andre brancher.

Fremtidens fagbevægelse - Faglig Festival - Spor 3

Vi tænker stort!

En anderledes faglig kursusuge. Sådan kan man bedst beskrive det, der kommer til at ske på de fire faglige kursusspor på Faglig Festival i uge 23.

 

Kursussporene: Organisering, Fremtidens arbejdsmarked, Fremtidens fagbevægelse og Ungdommens faglige festival kan du læse om i de enkelte kursusbeskrivelser.

 

Gennem arbejde med tendenser og fremtidsværksted skal vi lære og få ny indsigt. Vi skal udvikle svar og anbefalinger til fagbevægelsen, på den fremtid som vi ikke kender endnu. Vi skal producere videofilm, podcast og andre former for kommunikation, som kan bidrage til rebranding af fagbevægelsen. Vi skal indfange tendenser i fremtidens arbejdsmarked og fremtidens fagbevægelse, som vi endnu ikke kender dybden af. Vi skal tænke stort!

 

Vi fordyber os i de fire faglige spor, men undervejs bygger vi broer på tværs af sporene, så viden, idéer og anbefalinger forankres bredt. Denne uge bliver anderledes og sandsynligvis mere kreativ, end du er vant til, når du er på kursus. Så ud over det faglige udbytte får du også nye digitale værktøjer, du kan bruge i dit faglige arbejde.

 

Hver kursusdag bliver koblet til festivalens tema for de enkelte dage: Arbejdersangbogen, formændenes dag, demokratiets dag samt kunsten, kulturen og kreativitetens dag. Det hele slutter med en folkefest fredag eftermiddag og aften.

 

Fremtidens Fagbevægelse – Spor 3

 

Dette spor er for dig, som er optaget af - og måske bekymret over - hvordan fagbevægelsen skal overleve i fremtiden.

 

10 år ud i fremtiden, kan fagbevægelsens rolle i samfundet både tegnes i et mørkt og i et lyst skær.

I det mørke scenarie er den danske fagbevægelse under pres. Dalende medlemstal, gule fagforretninger på fremmarch, lønmodtagere som digitale daglejere i den nye platformsøkonomi osv. En gang imellem kan man godt få lyst til at stille sig selv spørgsmålet: Har fagbevægelsen overhovedet en fremtid?

 

I det lyse scenarie er fagbevægelsen allerede godt i gang med en revitalisering, der kan matche fremtidens udfordringer. Nylige undersøgelser viser, at syv ud af ti danskere mener, at fagforeningerne er nødvendige for at sikre gode løn- og arbejdsforhold og næsten lige så mange erklærer, at fagforeninger har haft en positiv indflydelse på udviklingen af den danske arbejdsmarkedsmodel. Overenskomstforhandlingerne på det offentlige område i 2018 viste et hidtil uset sammenhold på tværs af fag. En tendens som vil kunne gentages allerede i foråret 2020, hvis de privatansattes fagforeninger og medlemmer følger tendensen op.

 

Som tillidsvalgt er du aktiv medskaber af fremtidens fagbevægelse, og derved har du også en del af nøglen til, hvilket liv fagbevægelsen kommer til at leve. På dette spor vil du komme til at gå på opdagelse i de tendenser, der vil påvirke fagbevægelsen inden for de næste 10 år. Du vil blive udfordret med input fra folk både indefra og udenfor fagbevægelsen. Samtidig skal du i fællesskab med andre tillidsvalgte udvikle konkrete fremadrettede bud på, hvordan fagbevægelsen griber de aktuelle udfordringer og tendenser.

 

Det bliver en på alle måder sjov, spændende, anderledes og udfordrende uge, hvor du bliver udfordret på debatter om fagbevægelsen og hvor vi arbejder med konkrete, visionære bud på, hvad den danske fagbevægelse skal kunne i fremtiden.

Dato

03/06/2019 til 07/06/2019

Kursusnummer

4631-19-0050

Sted

Konventum
Erling Jensens Vej 1
3000 Helsingør
Telefon - 49280900

Tilmelding

Målgruppen for kurset er tillidsvalgte og andre med tilhørsforhold til en medlemsorganisation under Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH).
 
Er du medlem af et forbund, der er med i FIU-samarbejdet, så kontakt din afdeling/forbund, som sørger for din tilmelding.

Tæt samarbejde med Fagbevægelsens Interne Uddannelser

Siden 1969 har Konventum arbejdet tæt sammen med Fagbevægelsens Interne Uddannelser (FIU) og lagt hus til de mange spændende kurser og uddannelser, der har præget fagbevægelsen siden dengang.

Frem til 2008 var Konventum udelukkende arbejderhøjskole, men har siden da også fungeret som konferencecenter med mange unikke mødelokaler i smukke omgivelser. Konventums mange kurser og uddannelser har til formål at styrke dig i dit arbejdsliv, og styrke både dine faglige og personlige kompetencer inden for en lang række spændende emner.

Konventums kurser

Konventum byder på kurser inden for organisering, CSR, konflikthåndtering, kommunikation, samarbejde mellem TR og AMR, social dumping, forhandlingsteknik, arbejdsmiljø, stress, mobning, psykisk arbejdsmiljø, forandringer, mindfulness og meget andet.

På vores øvrige uddannelser tilbyder vi en bred vifte af uddannelser, hvor du kan tage den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse, supplerende arbejdsmiljøkurser, bestyrelsesuddannelsen for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer i A/S og Aps bestyrelser, Fagbevægelsens Pædagogiske Grunduddannelse (FPG) eller Akademiuddannelsen i ledelse, hvor du har mulighed for at specialisere dig inden for arbejdsmiljø.

ArbejdslivsTopmøde 2020

ArbejdslivsTopmøde 2020

Hvorfor oplever flere hjertebanken og overdrevet pres grundet arbejdet, trods et arbejdsmarked der historisk har udviklet sig mod flere hjælpemidler, HR-modeller og ny hensyn til tidsplanlægning? Og hvad kan vi som tillidsvalgte gøre for at navigere i dette hastige arbejdsliv?

På dette års ArbejdslivsTopmøde tager vi fat på nogle af disse konsekvenser og spørgsmål, som knytter sig til arbejdslivet i et nyt og opskruet tempo.

Arbejdsmiljøuddannelsen

Den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse

På virksomheder med mere end ni ansatte skal der være en arbejdsmiljø-gruppe med en valgt arbejdsmiljørepræ-sentant og en udpeget arbejdsleder.

Hvis du er nyvalgt arbejdsmiljørepræsen-tant eller leder af en arbejdsmiljø-organisation skal du tage den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse senest tre måneder efter valget, så du kan få den nødvendige grunduddannelse på arbejdsmiljøområdet. Derefter har du lov til supplerende kurser.

Bestyrelsens juleseminar

Bestyrelsens juleseminar 2020

Der er i disse år et stigende fokus på, at bestyrelsen skal spille en rolle i virksomhedens værdiskabelse og mindre på bestyrelsens rolle som kontrolinstans. For at få en mere aktiv bestyrelse kræver det, at der er nogle velfungerende, dynamiske og effektive arbejdsprocesser.

På konferencen vil du få konkrete, handlingsorienterede råd samt inspiration til dit bestyrelsesarbejde.