Styrk dine kompetencer med kurser og uddannelser hos Konventum

Konventum tilbyder et utal af spændende og aktuelle kurser og uddannelser, hovedsageligt for tillidsvalgte fra fagbevægelsen. Flere gange om året mødes tillidsvalgte fra hele landet på tværs af fag og forbund til Fælleskabsuger på Konventum for at styrke deres kompetencer inden for tillidshvervet og for at styrke det faglige netværk med kolleger fra andre brancher.

Vikarer - er også kolleger

Hvem kan deltage

Kurset henvender sig til både tillidsvalgte på arbejdspladsen og ansatte i lokale fagforeninger.

 

Lidt om baggrund

Flere og flere virksomheder og arbejdspladser, ansætter vikarer (for eksempel igennem vikarbureauer) i stedet for at fastansætte flere medarbejdere. Det giver udfordringer for de fastansatte i form af trusler om undergravning af de eksisterende løn- og arbejdsvilkår og det faglige fællesskab. Tendensen er også en udfordring for vikaren selv. De fleste oplever ”første skoledag” hver dag, har svært ved at låne i banken, får ikke tilbudt efteruddannelse og mangler tryghed omkring ansættelse og ansættelsens varighed.

 

Du kommer til at arbejde med

·     Baggrund, fakta og status på vikarsituationen i Danmark.

·     Hvad er vikarernes rettigheder og hvem håndhæver dem?

·     Inddragelse af vikarerne i det faglige fællesskab.

·     Virksomhedernes motiver til at anvende vikarer.

·     De gode argumenter mod at anvende vikarer.

·     De faglige værktøjer der kan anvendes fra OK, Vikarloven og SU/MED-systemet.

·     Samarbejde med arbejdsmiljørepræsentanten om vejledning af vikarkolleger.

·     Involvering af kollegerne på arbejdspladsen i diskussioner om vikarers rettigheder.

·     Udkast til lokalaftaler om virksomhedens brug af vikarer.

 

Det får du med hjem

Du får styr på fakta om vikarer, får argumenter til at indgå i dialog med ledelsen om brug af vikarer og du får værktøjer til at arbejde med vikaransættelser. Du bliver klogere på hvad der spiller ind i valg og fravalg af vikarer og får viden om, hvordan du kan være med til at involvere vikaren i det faglige fællesskab. Du bliver klar over hvad din rolle er i forhold til vikaren og får mulighed for at danne et netværk med andre, der står med de samme udfordringer som dig.

Dato

11/11/2019 til 13/11/2019

Kursusnummer

4162-19-0002

Sted

Konventum
Erling Jensens Vej 1
3000 Helsingør
Telefon - 49280900

Tilmelding

Målgruppen for kurset er tillidsvalgte og andre med tilhørsforhold til en medlemsorganisation under Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH).
 
Er du medlem af et forbund, der er med i FIU-samarbejdet, så kontakt din afdeling/forbund, som sørger for din tilmelding.

Tæt samarbejde med Fagbevægelsens Interne Uddannelser

Siden 1969 har Konventum arbejdet tæt sammen med Fagbevægelsens Interne Uddannelser (FIU) og lagt hus til de mange spændende kurser og uddannelser, der har præget fagbevægelsen siden dengang.

Frem til 2008 var Konventum udelukkende arbejderhøjskole, men har siden da også fungeret som konferencecenter med mange unikke mødelokaler i smukke omgivelser. Konventums mange kurser og uddannelser har til formål at styrke dig i dit arbejdsliv, og styrke både dine faglige og personlige kompetencer inden for en lang række spændende emner.

Konventums kurser

Konventum byder på kurser inden for organisering, CSR, konflikthåndtering, kommunikation, samarbejde mellem TR og AMR, social dumping, forhandlingsteknik, arbejdsmiljø, stress, mobning, psykisk arbejdsmiljø, forandringer, mindfulness og meget andet.

På vores øvrige uddannelser tilbyder vi en bred vifte af uddannelser, hvor du kan tage den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse, supplerende arbejdsmiljøkurser, bestyrelsesuddannelsen for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer i A/S og Aps bestyrelser, Fagbevægelsens Pædagogiske Grunduddannelse (FPG) eller Akademiuddannelsen i ledelse, hvor du har mulighed for at specialisere dig inden for arbejdsmiljø.

ArbejdslivsTopmøde 2020

ArbejdslivsTopmøde 2020

Hvorfor oplever flere hjertebanken og overdrevet pres grundet arbejdet, trods et arbejdsmarked der historisk har udviklet sig mod flere hjælpemidler, HR-modeller og ny hensyn til tidsplanlægning? Og hvad kan vi som tillidsvalgte gøre for at navigere i dette hastige arbejdsliv?

På dette års ArbejdslivsTopmøde tager vi fat på nogle af disse konsekvenser og spørgsmål, som knytter sig til arbejdslivet i et nyt og opskruet tempo.

Arbejdsmiljøuddannelsen

Den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse

På virksomheder med mere end ni ansatte skal der være en arbejdsmiljø-gruppe med en valgt arbejdsmiljørepræ-sentant og en udpeget arbejdsleder.

Hvis du er nyvalgt arbejdsmiljørepræsen-tant eller leder af en arbejdsmiljø-organisation skal du tage den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse senest tre måneder efter valget, så du kan få den nødvendige grunduddannelse på arbejdsmiljøområdet. Derefter har du lov til supplerende kurser.

Bestyrelsens juleseminar

Bestyrelsens juleseminar 2020

Der er i disse år et stigende fokus på, at bestyrelsen skal spille en rolle i virksomhedens værdiskabelse og mindre på bestyrelsens rolle som kontrolinstans. For at få en mere aktiv bestyrelse kræver det, at der er nogle velfungerende, dynamiske og effektive arbejdsprocesser.

På konferencen vil du få konkrete, handlingsorienterede råd samt inspiration til dit bestyrelsesarbejde.