Styrk dine kompetencer med kurser og uddannelser hos Konventum

Konventum tilbyder et utal af spændende og aktuelle kurser og uddannelser, hovedsageligt for tillidsvalgte fra fagbevægelsen. Flere gange om året mødes tillidsvalgte fra hele landet på tværs af fag og forbund til Fælleskabsuger på Konventum for at styrke deres kompetencer inden for tillidshvervet og for at styrke det faglige netværk med kolleger fra andre brancher.

Bestyrelsens Juleseminar 2019

Bestyrelsens rolle i en usikker verden

– internationale trends med betydning for virksomhederne i 2020

 


Velkommen til Konventums årlige bestyrelseskonference. Vi præsenterer et spændende program, der sætter fokus på nogle af de trends, der vil præge erhvervslivet og bestyrelsesarbejdet i 2020. Globalisering, internationalisering, klimaudfordringer, lavere globale vækstrater, Brexit, handelskonflikter. Listen er lang over udfordringer, der kan få betydning for verdensøkonomien og virksomhedernes vækstmuligheder. På bestyrelseskonferencen tager vi fat på nogle af de trends. Kom og hør skarpe bud på de temaer, der vil præge det år, der kommer. Bliv klogere på hvordan du i din bestyrelse skal forholde dig til globale tendenser, som kan få betydning for netop din virksomhed. Ved hjælp af eksperter og praktikere vil k
onferencen give dig inspiration og værktøjer til at kvalifi­cere diskussionerne i bestyrelsen om risici og muligheder for det kommende år.

 

Programmet ligger klar efter sommerferien, men sæt allerede nu kryds i kalenderen og vær med til at runde 2019 af sammen med andre medarbejdervalgte bestyrelses­medlemmer på Bestyrelsens Juleseminar.

 

Det detaljerede program for 2019-seminaret, vil du finde på www.konventum.dk – så hold øje…

 

Hvem kan deltage

Alle aktionær- og medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer i A/S- og ApS-selskabsbestyrelser.

Dato

15/11/2019 til 16/11/2019

Kursusnummer

9104-19-0001

Sted

Konventum - LO-skolen
Gl Hellebækvej 70
3000 Helsingør
Telefon - 49280900

Tilmelding

 
Er du medlem af et forbund, der er med i FIU-samarbejdet, så kontakt din afdeling/forbund, som sørger for din tilmelding.

Konventums kurser

Konventum byder på kurser inden for organisering, CSR, konflikthåndtering, kommunikation, samarbejde mellem TR og AMR, social dumping, forhandlingsteknik, arbejdsmiljø, stress, mobning, psykisk arbejdsmiljø, forandringer, mindfulness og meget andet.

På vores øvrige uddannelser tilbyder vi en bred vifte af uddannelser, hvor du kan tage den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse, supplerende arbejdsmiljøkurser, bestyrelsesuddannelsen for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer i A/S og Aps bestyrelser, Fagbevægelsens Pædagogiske Grunduddannelse (FPG) eller Akademiuddannelsen i ledelse, hvor du har mulighed for at specialisere dig inden for arbejdsmiljø.

Diplomuddannelse i ledelse

Diplomuddannelse i ledelse

For organisations- og tillidsrepræsentanter udbyder vi nu en diplomuddannelse i ledelse.

Uddannelsen vil sætte dig i stand til bedre at matche ledelsen i strategiarbejdet. Du kan tage den fulde diplomuddannelse i løbet af en 3-årig periode.

Vi kombinerer teorier, metoder og erfaringsbaseret viden og giver en solid faglig og personlig lederuddannelse til fagbevægelsens politisk valgte, tillidsvalgte og ansatte.

Arbejdsmiljøuddannelsen

Den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse

På virksomheder med mere end ni ansatte skal der være en arbejdsmiljø-gruppe med en valgt arbejdsmiljørepræ-sentant og en udpeget arbejdsleder.

Hvis du er nyvalgt arbejdsmiljørepræsen-tant eller leder af en arbejdsmiljø-organisation skal du tage den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse senest tre måneder efter valget, så du kan få den nødvendige grunduddannelse på arbejdsmiljøområdet. Derefter har du lov til supplerende kurser.

Samfundsansvar - CSR

Samfundsansvar - CSR

Du får viden og kendskab til CSR som strategisk begreb og til, hvordan du og dine kolleger kan bidrage til eller søge indflydelse på udformningen af CSR-politikken på jeres arbejdsplads.

Du får også konkrete værktøjer til at komme godt i gang hos jer. Det er vigtigt, at tillidsvalgte søger indflydelse og medbestemmelse til at bidrage til en aktiv politik på området, på alle niveauer i virksomheden/organisationen.

Tæt samarbejde med Fagbevægelsens Interne Uddannelser

Siden 1969 har Konventum arbejdet tæt sammen med Fagbevægelsens Interne Uddannelser (FIU) og lagt hus til de mange spændende kurser og uddannelser, der har præget fagbevægelsen siden dengang.

Frem til 2008 var Konventum udelukkende arbejderhøjskole, men har siden da også fungeret som konferencecenter med mange unikke mødelokaler i smukke omgivelser. Konventums mange kurser og uddannelser har til formål at styrke dig i dit arbejdsliv, og styrke både dine faglige og personlige kompetencer inden for en lang række spændende emner.