Styrk dine kompetencer med kurser og uddannelser hos Konventum

Konventum tilbyder et utal af spændende og aktuelle kurser og uddannelser, hovedsageligt for tillidsvalgte fra fagbevægelsen. Flere gange om året mødes tillidsvalgte fra hele landet på tværs af fag og forbund til Fælleskabsuger på Konventum for at styrke deres kompetencer inden for tillidshvervet og for at styrke det faglige netværk med kolleger fra andre brancher.

Se Kursuskatalog for 2019

Arbejdsmarked 4.0

Hvem kan deltage

Tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter.

 

Lidt om baggrund

Arbejdsmarkedet bliver mere og mere komplekst.

 

De tillidsvalgte skal have flere muligheder for at afprøve og træne en vifte af kompetencer, hvis de skal kunne støtte deres kolleger i fremtiden.

 

Du kommer til at arbejde med

Vi kommer til at arbejde med flere scenarier, der kan synliggøre hvad det er for nye roller og arbejdsopgaver, der venter dig som TR eller AMR på Arbejdsmarked 4.0.

 

·     Forandrede ansættelsesvilkår og dermed behov for nye lokalaftaler, for eksempel øget brug af vikarer, frivillige og nyttejob.

·     Påvirkning af virksomhederne for at fastholde at tillidsvalgte og medarbejdere inddrages i forandrings- og effektiviseringsprocesser og ved offentlige udliciteringer.

·     Ny teknologi og ændringer i arbejdsopgaver kræver nye kompetencer – hvordan motiverer vi kollegerne til at deltage i efteruddannelse?

 

Ved først at give et overblik over hvilke tendenser der er ved – og allerede – er kommet til Danmark, vil vi efterfølgende gå merei  dybden med emner som:

 

·     Hvordan platforms-virksomheder kan tilbyde små-opgaver i stedet for at fastansætte medarbejdere.

·     Når produktionen flytter fra virksomhedens ud til slutbrugeren via 3D-print.

·     Hvordan automatisering vil afskaffe mange af de nuværende stillinger og hvilke nye arbejdsopgaver det så kan skabe.

·     Hvordan GPS-overvågning af sundhedspersonale eller håndværkere vil give arbejdsgivere viden om de ansattes velbefindende.

 

Det lærer du

Du får viden, du deler erfaringer og du får kendskab til de faktorer, der har indflydelse på, hvordan arbejdsmarkedet forandrer sig.

 

Du får også konkrete forslag til, hvordan du kan handle i forhold til forandringer på din arbejdsplads.

Dato

11/11/2019 til 13/11/2019

Kursusnummer

4162-19-0004

Sted

Konventum - LO-skolen
Erling Jensens Vej 1 (tidl. Gl. Hellebækvej 70)
3000 Helsingør
Telefon - 49280900

Tilmelding

 
Er du medlem af et forbund, der er med i FIU-samarbejdet, så kontakt din afdeling/forbund, som sørger for din tilmelding.

Konventums kurser

Konventum byder på kurser inden for organisering, CSR, konflikthåndtering, kommunikation, samarbejde mellem TR og AMR, social dumping, forhandlingsteknik, arbejdsmiljø, stress, mobning, psykisk arbejdsmiljø, forandringer, mindfulness og meget andet.

På vores øvrige uddannelser tilbyder vi en bred vifte af uddannelser, hvor du kan tage den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse, supplerende arbejdsmiljøkurser, bestyrelsesuddannelsen for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer i A/S og Aps bestyrelser, Fagbevægelsens Pædagogiske Grunduddannelse (FPG) eller Akademiuddannelsen i ledelse, hvor du har mulighed for at specialisere dig inden for arbejdsmiljø.

Diplomuddannelse i ledelse

Diplomuddannelse i ledelse

For organisations- og tillidsrepræsentanter udbyder vi nu en diplomuddannelse i ledelse.

Uddannelsen vil sætte dig i stand til bedre at matche ledelsen i strategiarbejdet. Du kan tage den fulde diplomuddannelse i løbet af en 3-årig periode.

Vi kombinerer teorier, metoder og erfaringsbaseret viden og giver en solid faglig og personlig lederuddannelse til fagbevægelsens politisk valgte, tillidsvalgte og ansatte.

Arbejdsmiljøuddannelsen

Den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse

På virksomheder med mere end ni ansatte skal der være en arbejdsmiljø-gruppe med en valgt arbejdsmiljørepræ-sentant og en udpeget arbejdsleder.

Hvis du er nyvalgt arbejdsmiljørepræsen-tant eller leder af en arbejdsmiljø-organisation skal du tage den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse senest tre måneder efter valget, så du kan få den nødvendige grunduddannelse på arbejdsmiljøområdet. Derefter har du lov til supplerende kurser.

Fagpolitisk talentudd.

Fagpolitisk talentuddannelse

Vil du være en del af den nye generation af fagpolitisk aktive? Mennesker, som skal kunne knytte stærke relationer til med-lemmer og potentielle medlemmer. De skal kunne skabe og drive faglige netværk og sætte skub i lokale aktiviteter, som giver mening for den enkelte og for fælles-skabet. De skal være med til at skabe nye fællesskaber, som det er attraktivt at være medlem af, uanset alder og erfaring på arbejdsmarkedet.

Personlig gennemslagskraft, politisk tæft, mod, organistorisk styrke og evne til at skabe fællesskaber med medlemmerne - noget for dig?

Tæt samarbejde med Fagbevægelsens Interne Uddannelser

Siden 1969 har Konventum arbejdet tæt sammen med Fagbevægelsens Interne Uddannelser (FIU) og lagt hus til de mange spændende kurser og uddannelser, der har præget fagbevægelsen siden dengang.

Frem til 2008 var Konventum udelukkende arbejderhøjskole, men har siden da også fungeret som konferencecenter med mange unikke mødelokaler i smukke omgivelser. Konventums mange kurser og uddannelser har til formål at styrke dig i dit arbejdsliv, og styrke både dine faglige og personlige kompetencer inden for en lang række spændende emner.