Styrk dine kompetencer med kurser og uddannelser hos Konventum

Konventum tilbyder et utal af spændende og aktuelle kurser og uddannelser, hovedsageligt for tillidsvalgte fra fagbevægelsen. Flere gange om året mødes tillidsvalgte fra hele landet på tværs af fag og forbund til Fælleskabsuger på Konventum for at styrke deres kompetencer inden for tillidshvervet og for at styrke det faglige netværk med kolleger fra andre brancher.

Akademiuddannelse

På Akademiuddannelse i ledelse kommer du igennem en række spændende, aktuelle og relevante fag, som du kan se nedenfor.

På akademiuddannelsen omsætter vi teori til praksis, så du igennem teorien får større forståelse for de udfordringer, du oplever i dagligdagen. Du får de rette værktøjer og metoder til at løse udfordringerne effektivt, og du får selvtilliden til at gå forrest for at sikrer en positiv udvikling, bedre kommunikation og sunde forandringer på din arbejdsplads.

Hele uddannelsen består af seks moduler. Hvert modul har en varighed på i alt 8 - 11 dage. Disse dage er fordelt på tre-fire seminarer, hvor du mødes med de andre deltagere til undervisning.

Vi anbefaler, at du starter med ”Ledelse i praksis” eller ”Organisation og arbejdspsykologi”.
Derudover deltager du i to studiedage. Det kan bestå af nogle små videoklip, en gruppeopgave, som du ”mødes” med en studiegruppe om og vejledning fra din underviser.

Du får naturligvis hjælp til det tekniske. På hvert modul laver du desuden en skriftlig opgave, og går til eksamen. Du får masser af vejledning til opgaven undervejs, og vores erfaring er, at alle kan lave opgaven, også selv om, de ikke er vant til at skrive.

Akademiuddannelsen svarer til en kortere videregående uddannelse.

Vælg aktivitet:

Tæt samarbejde med Fagbevægelsens Interne Uddannelser

Siden 1969 har Konventum arbejdet tæt sammen med Fagbevægelsens Interne Uddannelser (FIU) og lagt hus til de mange spændende kurser og uddannelser, der har præget fagbevægelsen siden dengang.

Frem til 2008 var Konventum udelukkende arbejderhøjskole, men har siden da også fungeret som konferencecenter med mange unikke mødelokaler i smukke omgivelser. Konventums mange kurser og uddannelser har til formål at styrke dig i dit arbejdsliv, og styrke både dine faglige og personlige kompetencer inden for en lang række spændende emner.

Konventums kurser

Konventum byder på kurser inden for organisering, CSR, konflikthåndtering, kommunikation, samarbejde mellem TR og AMR, social dumping, forhandlingsteknik, arbejdsmiljø, stress, mobning, psykisk arbejdsmiljø, forandringer, mindfulness og meget andet.

På vores øvrige uddannelser tilbyder vi en bred vifte af uddannelser, hvor du kan tage den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse, supplerende arbejdsmiljøkurser, bestyrelsesuddannelsen for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer i A/S og Aps bestyrelser, Fagbevægelsens Pædagogiske Grunduddannelse (FPG) eller Akademiuddannelsen i ledelse, hvor du har mulighed for at specialisere dig inden for arbejdsmiljø.

ArbejdslivsTopmøde 2020

ArbejdslivsTopmøde 2020

Hvorfor oplever flere hjertebanken og overdrevet pres grundet arbejdet, trods et arbejdsmarked der historisk har udviklet sig mod flere hjælpemidler, HR-modeller og ny hensyn til tidsplanlægning? Og hvad kan vi som tillidsvalgte gøre for at navigere i dette hastige arbejdsliv?

På dette års ArbejdslivsTopmøde tager vi fat på nogle af disse konsekvenser og spørgsmål, som knytter sig til arbejdslivet i et nyt og opskruet tempo.

Arbejdsmiljøuddannelsen

Den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse

På virksomheder med mere end ni ansatte skal der være en arbejdsmiljø-gruppe med en valgt arbejdsmiljørepræ-sentant og en udpeget arbejdsleder.

Hvis du er nyvalgt arbejdsmiljørepræsen-tant eller leder af en arbejdsmiljø-organisation skal du tage den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse senest tre måneder efter valget, så du kan få den nødvendige grunduddannelse på arbejdsmiljøområdet. Derefter har du lov til supplerende kurser.

Bestyrelsens juleseminar

Bestyrelsens juleseminar 2020

Der er i disse år et stigende fokus på, at bestyrelsen skal spille en rolle i virksomhedens værdiskabelse og mindre på bestyrelsens rolle som kontrolinstans. For at få en mere aktiv bestyrelse kræver det, at der er nogle velfungerende, dynamiske og effektive arbejdsprocesser.

På konferencen vil du få konkrete, handlingsorienterede råd samt inspiration til dit bestyrelsesarbejde.