Styrk dine kompetencer med kurser og uddannelser hos Konventum

Konventum tilbyder et utal af spændende og aktuelle kurser og uddannelser, hovedsageligt for tillidsvalgte fra fagbevægelsen. Flere gange om året mødes tillidsvalgte fra hele landet på tværs af fag og forbund til Fælleskabsuger på Konventum for at styrke deres kompetencer inden for tillidshvervet og for at styrke det faglige netværk med kolleger fra andre brancher.

Organisering

Organisering

Én af de største styrker på det danske arbejdsmarked har altid været det stærke faglige fællesskab, vi har med vores kolleger på arbejdspladsen. I mere end 100 år har vi gennem Den Danske Model sikret stærke resultater og rettigheder for lønmodtagere.

Men mange steder ser vi, at Den Danske Model og vores rettigheder er under pres, samtidig med, at mange vælger at stå uden for faglige fællesskab. Et af svarene på disse udfordringer er Organisering.

Organisering handler i bund og grund om, hvordan vi sammen kan skabe resultater, der forbedrer vores arbejdsforhold på arbejdspladsen. Der kan være mange forskellige metoder og tilgange, men fælles for alt organiseringsarbejde er, at det handler om at opbygge stærke fællesskaber, og at fællesskaberne laver handlinger på arbejdspladserne – sammen.

Tillidsvalgte har en nøglerolle i organiseringsarbejdet, da de ofte er dem, der har relationer til de fleste af kollegerne, og da de har muligheder for at kommunikere med kollegerne om arbejdsforholdene. Derfor er det også vigtigt, at du som tillidsvalgt kan være med til at engagere og motivere kollegerne til at skabe resultater sammen med dig.

Hos Konventum uddannelse har vores konsulenter arbejdet mange år med organisering både i den private og offentlige sektor, og vi kan derfor, sammen med dig, skabe rammerne for, at du kan arbejde med relationerne på din arbejdsplads, så I kan styrke sammenholdet og forbedre jeres arbejdsforhold.

Tæt samarbejde med Fagbevægelsens Interne Uddannelser

Siden 1969 har Konventum arbejdet tæt sammen med Fagbevægelsens Interne Uddannelser (FIU) og lagt hus til de mange spændende kurser og uddannelser, der har præget fagbevægelsen siden dengang.

Frem til 2008 var Konventum udelukkende arbejderhøjskole, men har siden da også fungeret som konferencecenter med mange unikke mødelokaler i smukke omgivelser. Konventums mange kurser og uddannelser har til formål at styrke dig i dit arbejdsliv, og styrke både dine faglige og personlige kompetencer inden for en lang række spændende emner.

Konventums kurser

Konventum byder på kurser inden for organisering, CSR, konflikthåndtering, kommunikation, samarbejde mellem TR og AMR, social dumping, forhandlingsteknik, arbejdsmiljø, stress, mobning, psykisk arbejdsmiljø, forandringer, mindfulness og meget andet.

På vores øvrige uddannelser tilbyder vi en bred vifte af uddannelser, hvor du kan tage den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse, supplerende arbejdsmiljøkurser, bestyrelsesuddannelsen for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer i A/S og Aps bestyrelser, Fagbevægelsens Pædagogiske Grunduddannelse (FPG) eller Akademiuddannelsen i ledelse, hvor du har mulighed for at specialisere dig inden for arbejdsmiljø.

ArbejdslivsTopmøde 2020

ArbejdslivsTopmøde 2020

Hvorfor oplever flere hjertebanken og overdrevet pres grundet arbejdet, trods et arbejdsmarked der historisk har udviklet sig mod flere hjælpemidler, HR-modeller og ny hensyn til tidsplanlægning? Og hvad kan vi som tillidsvalgte gøre for at navigere i dette hastige arbejdsliv?

På dette års ArbejdslivsTopmøde tager vi fat på nogle af disse konsekvenser og spørgsmål, som knytter sig til arbejdslivet i et nyt og opskruet tempo.

Arbejdsmiljøuddannelsen

Den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse

På virksomheder med mere end ni ansatte skal der være en arbejdsmiljø-gruppe med en valgt arbejdsmiljørepræ-sentant og en udpeget arbejdsleder.

Hvis du er nyvalgt arbejdsmiljørepræsen-tant eller leder af en arbejdsmiljø-organisation skal du tage den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse senest tre måneder efter valget, så du kan få den nødvendige grunduddannelse på arbejdsmiljøområdet. Derefter har du lov til supplerende kurser.

Bestyrelsens juleseminar

Bestyrelsens juleseminar 2020

Der er i disse år et stigende fokus på, at bestyrelsen skal spille en rolle i virksomhedens værdiskabelse og mindre på bestyrelsens rolle som kontrolinstans. For at få en mere aktiv bestyrelse kræver det, at der er nogle velfungerende, dynamiske og effektive arbejdsprocesser.

På konferencen vil du få konkrete, handlingsorienterede råd samt inspiration til dit bestyrelsesarbejde.