Konventum Hotel og Konferencecenter / Om Konventum / Mød en medarbejder / Gitte
Et helt særligt sted at gå på arbejde
Gitte, Selskabs- og bookingkoordinator - siden 2022
Hvordan var det at starte på Konventum?
Det var en dejlig velkomst, meget professionel. Der var styr på det praktiske, og alle vidste, at jeg kom. Der var morgenmad, og jeg fik en blomst og en fin rundvisning. Jeg følte mig meget velkommen. Jeg er typen, der er meget åben og selv henvender mig, hvis der er noget, jeg gerne vil vide, og alle kollegaer har været meget imødekommende, så jeg føler, at jeg er faldet godt til hurtigt.
Hvad er det bedste ved at arbejde på Konventum?
Her er en god stemning. Alle er søde og respektfulde overfor hinanden og hinandens arbejde, også afdelingerne imellem. Vi kan godt drille hinanden på en kærlig måde, og jeg glæder mig til at komme på arbejde om morgenen. Herudover er de fysiske rammer helt fantastiske, og dem nyder jeg hver dag.
Hvad kendetegner kollegaerne i din afdeling?
Rummelighed. Selvom vi har travlt, har de altid tid til at hjælpe mig, da jeg var nyansat. Jeg føler mig godt tilpas. Det føles, som om de har været mine kolleger meget længe allerede.
Hvordan vil du beskrive kulturen på Konventum?
Det, som jeg har set på de tre uger, jeg har været her, er en god og sund kultur, der bærer præg af høflighed, respekt og tillid til, at alle udfører deres arbejde så godt, de kan.
Hvordan synes du, Konventum adskiller sig fra andre arbejdspladser?
jeg har primært arbejdet ét andet sted, hvor jeg var i 26 år, så jeg har ikke meget at sammenligne med, men Konventum er et helt særligt sted, som adskiller sig ved at være så smukt. Her er grønt, blomster, parker, vand, kunst og smuk arkitektur. Det er en smuk perle, og man kan kun blive glad af at arbejde her.
Hvorfor skal man søge en stilling på Konventum?
På grund af de gode kolleger og det fantastiske sted, som Konventum er på mange måder. Jeg kan ikke få armene ned over, hvor dejligt her er!