Nyt fra Konventum

PRESSEMEDDELELSE - JANUAR 2020

Erfaren brancheprofil bliver ny salgs- og marketingchef på Nordsjællands største konferencehoteller - Konventum og Højstrupgård i Helsingør 

Tia Daniels tiltræder den 1. februar 2020 stillingen som salgs- og marketingchef på de kendte konferencehoteller Konventum og Højstrupgård i Helsingør. Tia Daniels kommer med 23 års erfaring og en lang karriere bag sig i hotel- og mødebranchen i både Danmark og USA. I Danmark har hun bl.a. siddet i ledende stillinger med ansvar for salget hos kendte hotel- og konferencesteder; som Scandic Hotels og MCI og arbejdet som sælger for kongresser og events hos BC Hospitality Goup. I USA har hun arbejdet for store hotelbrands som Hilton og Intercontinental i Houston, Texas. Stillingen som salgs- og marketingchef er nyoprettet, og er en del af konferencehotellernes strategi om at øge kendskabet til og salget af møder, konferencer, events og selskaber til de to steder.

Positionen på det danske og internationale møde- og konferencemarked skal styrkes

Med ansættelsen af Tia Daniels får Konventum og Højstrupgård en person med stor erfaring fra både det danske og internationale møde- og konferencemarked. Administrerende direktør for Konventum og Højstrupgård, Birgit Nørgaard, ser meget frem til samarbejdet, hun udtaler:

- Jeg er utrolig glad for, at vi med ansættelsen af Tia Daniels nu kan starte arbejdet med at styrke vores salg og markedsføring af både Konventum og Højstrupgård. Tia vil med sin store erfaring fra både ind- og udland på møde- og konferencemarkedet uden tvivl kunne være med til at løfte opgaven om at skabe et øget kendskab og salg både nationalt og internationalt. Med hendes store kendskab til og netværk i branchen, er jeg overbevist om, at Tia har netop de kompetencer, som vi har brug for i processen om at udvikle vores to unikke produkter yderligere og sikre, at de får en styrket position på det danske og internationale mødemarked. Jeg ser meget frem til samarbejdet og til at byde Tia velkommen hos os, siger Birgit Nørgaard.

 

Den nye salgs- og marketingchef ser et stort potentiale for konferencehotellerne

Tia Daniels glæder sig til at blive en del af teamet hos Konventum og Højstrupgård, og ser et stort potentiale og masser af muligheder i de to produkter. Hun udtaler:

- Konventum og Højstrupgård er to helt unikke mødesteder, som udover mødefaciliteterne også tilbyder en anderledes mødeoplevelse i form af stedernes arkitektoniske indretningen, den fantastiske kunst og ikke mindst stedernes smukke beliggenhed ud til Øresund. Det gør mødeoplevelsen til noget helt særligt, hvilket den moderne mødebooker netop efterspørger i dag. Jeg ser meget frem til sammen med det dygtige team at løfte opgaven med at få sat de to mødesteder på landkortet i både Danmark og udlandet, siger Tia Daniels.

 

For yderligere oplysninger og evt. interview, kontakt venligst:

Birgit Nørgaard, adm. direktør Konventum og Højstrupgård

Telefon: +45 49280901

 

Tia Daniels, salgs- og marketingchef Konventum og Højstrupgård

Telefon: +45 53639385 

 

Fakta om Tia Daniels

  • Kommer senest fra en stilling som salgschef for konferencer og events i FrederiksborgCentret (Royal Stage)
  • I en årrække ansat som international senior sales manager for kongresser og events, BC Hospitality Group
  • I en kortere periode ansat som international Key Account Manager – Airport, Clear Channel Denmark
  • Ansat i to år som Director MICE Sales (ansvarlig for salg af møder, konferencer og events), Scandic Hotels Danmark
  • Hotel & guestrelation manager hos MCI (tidligere NHG)
  • I perioden 1995-2007 ansat inden for salg og service hos nogle af verdens førende hotel brands Hilton, Intercontinental i Houston, Texas, USA
  • Oprindeligt uddannet i business management i USA og har sidenhen taget flere efteruddannelser indenfor bl.a. salg, ledelse og mødeplanlægning

 

Privat

  • 49-årige Tia Daniels er opvokset i Asnæs en lille by lidt uden for Holbæk, hvor hun også tog første del af sin uddannelse på Holbæk Handelsskole
  • I dag bosiddende i Nivå i Nordsjælland
  • Fritiden bruges sammen med familie, venner, rejser i hele verden. Særligt det gode måltid med dertil hørende vin er i højsædet, ligesom spændende kultur, bøger, wellness og fitness er nogle af hendes fritidsinteresser

PRESSEMEDDELELSE - FEBRUAR 2020

Denis Meyer tiltræder som køkkenchef for Konventum & Højstrupgård

Konventum & Højstrupgård i Helsingør har fået nye kræfter i køkkenet. Den 1. december 2019 tiltrådte Denis Meyer som ny køkkenchef.

”Jeg glæder mig til at lære teamet bedre at kende og til at arbejde sammen med dem om at sætte Konventum & Højstrupgård på det gastronomiske landkort. De to huse er kendt for at lave god mad, så jeg glæder mig til at bygge videre på det omdømme, men også at tilføre noget nyt.” siger Denis Meyer, køkkenchef hos Konventum & Højstrupgård.

Denis kommer med en masse erfaring fra bl.a. Marienlyst, STUD!O, Skt. Petri og senest Kadetten i Helsingør inden han overtog posten som køkkenchef hos Konventum og Højstrupgård.

Sammen med køkkenstaben skal Denis udvikle en gastronomisk retning, som kan bære de to huse ind i en ny og mere bæredygtig fremtid.

”Maden er noget, som alle vores gæster får glæde af. Derfor var det også vigtigt for os at finde en profil, der passer ind i det eksisterende team og sammen med dem kan løfte maden til nye højder. Vi er meget glade over at have fået Denis med på holdet som køkkenchef, og er overbevist om, at hans kreativitet og sans for kvalitet samt gode humør er et godt match for Konventum og Højstrupgård”, siger Birgit Nørgaard, administrerende direktør hos Konventum & Højstrupgård.

 

Fotokredit: Konventum & Højstrupgård

Pressekontakt: Denis Meyer, køkkenchef, Konventum & Højstrupgård, Tlf 52 19 62 86

PRESSEMEDDELELSE – Oktober 2019

Ny direktør til Konventum A/S

Konventum, konference- og kursuscenter, har ansat Birgit Nørgaard, som ny administrerende direktør pr. 1. november 2019.

Birgit Nørgaard kommer fra en stilling, som direktør for Scandic Eremitage - en stilling hun har varetaget siden 1. oktober 2001.

I forbindelse med ansættelsen af Birgit Nørgaard udtaler bestyrelsesformand Lizette Risgaard, FH:

”I Birgit Nørgaard har bestyrelsen fundet en stærk kandidat til at udvikle og styrke de mange aktiviteter vi driver fra den smukke LO-skole. Det er aktiviteter der rummer alt fra uddannelse, kursus og konferencer til selskaber, golfophold og hotelvirksomhed. Vi har et stort potentiale og nogle unikke konkurrencefordele, som skal videreudvikles i de kommende år. Jeg og den øvrige bestyrelse glæder os til samarbejdet med Birgit Nørgaard, som vi byder hjertelig velkommen til en stor og vigtig opgave”.

”Jeg glæder mig meget til at tage hul på opgaven sammen med de mange dygtige og engagerede medarbejdere på Konventum. LO-skolen har en lang og stolt tradition, som vi skal bygge videre på, men vi skal også udvikle og modernisere vores tilbud og koncepter, så vi kan levere et knivskarpt tilbud inden for alle de aktiviteter vi rummer. Mit mål er en kommerciel og sund drift til gavn for både gæster, medarbejdere og vores bagland”, udtaler Birgit Nørgaard, som altså tiltræder stilling som adm. direktør for Konventum den 1. november.

Om Birgit Nørgaard

Birgit Nørgaard startede sin karriere hos Scandic Hotellerne i oktober 1992, hvor hun blev en del af Scandic's nye nordiske salgsafdeling.  Den 1. januar 1999 tiltrådte hun stillingen, som direktør på Scandic Aalborg og var der frem til sin start i Lyngby i 2001.

Om Konventum/LO-skolen

Konventum og bygningskomplekset LO-skolen beliggende ud til Øresund kun to kilometer fra Helsingør centrum, ejes af Fonden LO-skolen som i mere end 50 år med stor succes har udbudt og fortsat udbyder en bred vifte af uddannelser, undervisning og kurser til fagbevægelsens medlemmer foruden at være konferencecenter og hotel.

 

Pressekontakt for Lizette Risgaard: Anette Bindslev, tlf.: 35 24 60 95

Pressekontakt:  Birgit Nørgaard, tlf.: 23 68 04 98

PRESSEMEDDELELSE - Juli 2019

Konventum opnår international guldstatus inden for bæredygtighed

Den internationale sammenslutning IACC tildeler Konventum guldstatus inden for deres Green Star certificering, for at overholde 85% af deres guidelines inden for bæredygtighed.

Siden Konventum blev medlem af den internationale sammenslutning International Association of Conference Centers (IACC) ved årsskiftet, er det blevet endnu mere tydeligt, at bæredygtighed er en afgørende faktor for at tiltrække internationale kunder til Danmark.

- Vi er stolte over at få certificeringen og ovenikøbet opnå guldstatus. Det viser, at vores indsats for at skabe en mere bæredygtig oplevelse ikke kun vækker genklang hos vores danske kunder, men også bliver anerkendt på et internationalt plan, siger konferencechef Gitte Winberg.

For hende er det tydeligt, at bæredygtighed er et vigtigt emne, især for internationale virksomheder.

- Vi oplever i stigende grad et behov fra vores internationale kunder om at kunne tage et bæredygtigt valg. Her hjælper et certifikat som Green Star os med at tydeliggøre den høje standard vi opretholder, når det drejer sig om at drive bæredygtige konferencer.

IACC opdaterer jævnligt deres Code of Sustainability for at sikre, at deres Green Star-certificering altid refererer til de nyeste best-practices inden for bæredygtig konferencedrift.

Den seneste opdatering blev gennemført i år, og det er på baggrund af den, at Konventum har opnået guldstatus.

Læs mere om Konventums arbejde med social ansvarlighed.

Pressekontakt: Gitte Winberg, Konferencechef, Konventum, gwi@konventum.dk, Tlf 49 28 09 05

 

PRESSEMEDDELELSE - Marts 2019

MPI og IACC vælger Konventum til international summit

Når MPI for første gang afholder deres international summit i Danmark, sker det på Konventum i Helsingør. Konferencecentret er valgt som lokation til The European Educational Summit 2019, hvor en stor gruppe internationale mødebookere deltager.

Det er de to internationale sammenslutninger Meeting Professionals International (MPI) og The International Association of Conference Centres (IACC), der har udvalgt Konventum i Helsingør blandt mange andre europæiske centre.  

- Vi har igennem et par måneder været med i opløbet som venue for MPI og IACCs store konference i efteråret, så at få beskeden om, at de har valgt os, er helt fantastisk. Vi har i løbet af det sidste år mærket en stigende interesse fra udenlandske virksomheder, som er vilde med Konventums stil, historik og særlige stemning. Men det her er en ekstra fjer i hatten, siger Gitte Winberg, konferencechef for Konventum & Højstrupgård, der er Nordsjællands største konferencecenter.

På konferencen i oktober deltager en stor gruppe internationale mødebookere, som Gitte Winberg i særdeleshed glæder sig til at give oplevelsen af Konventums danske arkitektur, design og gastronomi sammen med resten af huset.

- I Danmark kan vi noget helt særligt, som de er vilde med i udlandet. Den nordiske approach til både service, gastronomi og omgivelser er en særlig oplevelse, som vi kan mærke, at vores udenlandske gæster sætter meget stor pris på. Og her er Konventum bare et unikt eksempel på dansk kulturarv, som vi har alt mulig grund til at være stolte af, siger Marina Hoffmann, administrerende direktør for Konventum & Højstrupgård.

Internationalt samarbejde bærer frugt
Konventum & Højstrupgård har været medlem af IACC siden årsskiftet igennem Danske Konferencecentre (DKBS), og her er Danmark det største medlemsland udover USA baseret på antal konferencecentre.

- Vi er utrolig stolte af, at MPI har valgt en af vores partnere til deres Summit i år. Via vores medlemskab af den internationale mødeorganisation IACC Meetings, har det været muligt at få lov at byde ind på denne event. Den bold greb Konventum, og derfor skal arrangementet nu holdes i Danmark for allerførste gang. Det er desuden også første gang, at denne type MPI-arrangementer holdes uden for en storby, så vi har virkelig grund til at være stolte af Konventum, siger Marlene H. Sylvester-Hvid, administrerende direktør i DKBS.

Der er ingen tvivl om at Konventums helt særlige omgivelser og konferencefaciliteter har vakt nysgerrigheden hos de internationale gæster.

- Konventum har leveret et oplæg og et produkt, der både oversteg vores egne forventninger, og hvad vi ellers har fået tilbudt andre steder i verden, så det har i høj grad imponeret os, siger Mark Cooper, CEO for IACC.


Få et overblik over Konventums unikke kvaliteter lige her

Du kan downloade pressemeddelelsen her

Pressekontakt: Gitte Winberg, Konferencechef, Konventum, gwi@konventum.dk, Tlf 49 28 09 05

Billedbank

Lo-skolen er tegnet af arkitekterne Karen og Ebbe Clemmensen og Jarl Heger. Den blev indviet i 1969 og er opbygget som en landsby omkring tre gamle egetræer i en atriumgård - stedets hjerte.

Logobank

Lo-skolen er tegnet af arkitekterne Karen og Ebbe Clemmensen og Jarl Heger. Den blev indviet i 1969 og er opbygget som en landsby omkring tre gamle egetræer i en atriumgård - stedets hjerte.