Nyt fra Konventum

PRESSEMEDDELELSE - Marts 2019

K-hjulet ruller hos Konventum & Højstrupgård

Hos Konventum & Højstrupgård går man op i effekten i mødemarkedet. Derfor ruller Nordsjællands største konferencecenter nu deres egen model ud for, hvordan husets gæster får mest ud af deres konferenceplanlægning.

K-hjulet er konstrueret i en FØR, UNDER og EFTER-proces, der sikrer større engagement, bedre planlægning og et større overblik over selve effekten af konferencen.  

- Mødeplanlægning kræver ekspertise, et godt netværk og ikke mindst tid. Og vi oplever ofte, at tid ikke er det, som mødeplanlæggerne har allermest af, selv når det er store konferencer, de arbejder med. Derfor arbejder vi med K-hjulet som en let og overskuelig tilgang til at komme godt igennem processen i konferenceplanlægningen. Vi sætter specielt fokus på vigtigheden af at engagere sine deltagere langt tidligere og ikke mindst også at sikre en effekt på længere sigt, siger Gitte Winberg, Konferencechef for Konventum & Højstrupgård.

Gitte Winberg og K-hjulet får opbakning fra Mette Fisker fra Conference Care, der efter mange års erfaring i at skabe værdi af konferencer og events, også er fortaler for denne opdeling af processen for at planlægge en konference mest effektivt.

- Om du skal arrangere et stort eller lille event er ligegyldigt. Det er de samme processer, du skal igennem, og her er det en fordel at tænke i FØR, UNDER og EFTER. For selve eksekveringen er ikke din vigtigste opgave som mødeplanlægger. Processen starter længe før med at forberede og engagere deltagerne, så de møder velforberedte op og vil evaluere konstruktivt. For en konference er en investering, som man gerne skal kunne se værdien af efterfølgende, siger Mette Fisker, administrerende direktør i Conference Care.

Det er ikke tilfældigt, at der rundt omkring hos de danske mødeplanlæggere er stor interesse for at få planlagt og eksekveret møder og konferencer med størst mulige output.

- Med en samlet omsætning på over 26 milliarder kroner* i det danske mødemarked, er det klart, at mødeplanlæggere gerne vil bruge både tid og kræfter effektivt i planlægningen af deres møder eller konferencer. Hvert år går 7,8 millioner ind og ud ad døren hos de danske konferencecentre, så hos Konventum har vi et stort ansvar for selve effekten af vores kunders konferencer, så de kommer hjem med en effekt, der kan se på bundlinjen, siger Marina Hoffmann, administrerende direktør for Konventum & Højstrupgård.

*Visit Denmark: Mødemarkedets økonomiske betydning i Danmark 2017
 

Oplev K-hjulet her

Download pressemeddelelsen her

Pressekontakt: Gitte Winberg, Konferencechef, Konventum, gwi@konventum.dk, Tlf 49 28 09 05

 

PRESSEMEDDELELSE - Marts 2019

MPI og IACC vælger Konventum til international summit

Når MPI for første gang afholder deres international summit i Danmark, sker det på Konventum i Helsingør. Konferencecentret er valgt som lokation til The European Educational Summit 2019, hvor en stor gruppe internationale mødebookere deltager.

Det er de to internationale sammenslutninger Meeting Professionals International (MPI) og The International Association of Conference Centres (IACC), der har udvalgt Konventum i Helsingør blandt mange andre europæiske centre.  

- Vi har igennem et par måneder været med i opløbet som venue for MPI og IACCs store konference i efteråret, så at få beskeden om, at de har valgt os, er helt fantastisk. Vi har i løbet af det sidste år mærket en stigende interesse fra udenlandske virksomheder, som er vilde med Konventums stil, historik og særlige stemning. Men det her er en ekstra fjer i hatten, siger Gitte Winberg, konferencechef for Konventum & Højstrupgård, der er Nordsjællands største konferencecenter.

På konferencen i oktober deltager en stor gruppe internationale mødebookere, som Gitte Winberg i særdeleshed glæder sig til at give oplevelsen af Konventums danske arkitektur, design og gastronomi sammen med resten af huset.

- I Danmark kan vi noget helt særligt, som de er vilde med i udlandet. Den nordiske approach til både service, gastronomi og omgivelser er en særlig oplevelse, som vi kan mærke, at vores udenlandske gæster sætter meget stor pris på. Og her er Konventum bare et unikt eksempel på dansk kulturarv, som vi har alt mulig grund til at være stolte af, siger Marina Hoffmann, administrerende direktør for Konventum & Højstrupgård.

Internationalt samarbejde bærer frugt
Konventum & Højstrupgård har været medlem af IACC siden årsskiftet igennem Danske Konferencecentre (DKBS), og her er Danmark det største medlemsland udover USA baseret på antal konferencecentre.

- Vi er utrolig stolte af, at MPI har valgt en af vores partnere til deres Summit i år. Via vores medlemskab af den internationale mødeorganisation IACC Meetings, har det været muligt at få lov at byde ind på denne event. Den bold greb Konventum, og derfor skal arrangementet nu holdes i Danmark for allerførste gang. Det er desuden også første gang, at denne type MPI-arrangementer holdes uden for en storby, så vi har virkelig grund til at være stolte af Konventum, siger Marlene H. Sylvester-Hvid, administrerende direktør i DKBS.

Der er ingen tvivl om at Konventums helt særlige omgivelser og konferencefaciliteter har vakt nysgerrigheden hos de internationale gæster.

- Konventum har leveret et oplæg og et produkt, der både oversteg vores egne forventninger, og hvad vi ellers har fået tilbudt andre steder i verden, så det har i høj grad imponeret os, siger Mark Cooper, CEO for IACC.


Få et overblik over Konventums unikke kvaliteter lige her

Du kan downloade pressemeddelelsen her

Pressekontakt: Gitte Winberg, Konferencechef, Konventum, gwi@konventum.dk, Tlf 49 28 09 05

Billedbank

Lo-skolen er tegnet af arkitekterne Karen og Ebbe Clemmensen og Jarl Heger. Den blev indviet i 1969 og er opbygget som en landsby omkring tre gamle egetræer i en atriumgård - stedets hjerte.

Logobank

Lo-skolen er tegnet af arkitekterne Karen og Ebbe Clemmensen og Jarl Heger. Den blev indviet i 1969 og er opbygget som en landsby omkring tre gamle egetræer i en atriumgård - stedets hjerte.