Back

ArbejdslivsTopmøde 2018

For kollegerne og arbejdsmarkedet er det essentielt, at vi har stærke arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter, der forstår og formår at søge indflydelse på et stadig mere komplekst arbejdsmarked.

Jeg tror, at de fleste af os kan blive enige om, at det ikke er blevet nemmere at være tillidsvalgt over de seneste mange år. Udviklingen på arbejdspladserne foregår i et stadig højere tempo, og hvad enten vi er ansat i det offentlige eller private, skal vi forholde os til ting som ny teknologi, produktivitetskrav, professionalisering af ledelse og HR-funktioner, nedskæringer og nye typer af arbejdsopgaver.

Kort sagt, der har ALDRIG været så stærkt brug for dygtige tillidsvalgte, der formår at sikre sig indflydelse på kollegernes vegne, som der er nu.

Men det er bestemt ikke en nem opgave, og kravene er mange. Samtidig er kompleksiteten i måden, vores kollegers arbejdsliv bliver reguleret på, stor – og man skal forholde sig til både lovgivning, aftalesystemet og ledelsesretten.

I uge 25 sætter vi derfor - her på Konventum - fokus på, hvordan du som AMR eller TR kan få styrket din indflydelse og samarbejdet omkring reguleringen af dine og dine kollegers arbejdsliv.

Det er vores - for mange velkendte - arbejdslivskonference, der i år både skifter form og indhold og sågar navn. Vi har valgt at kalde det ArbejdslivsTopmødet 2018. Det gør vi for at signalere, at ugen er for jer, som vi anser for at være toppen af fællesskabet – nemlig arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter, der hver dag gør en kæmpe forskel for at forbedre kollegernes arbejdsliv og arbejdsmiljø.

I løbet af ArbejdslivsTopmødet vil du møde både topforskere og toppolitikere fra fagbevægelsen, du vil opleve nogle af Hverdagens Helte, og du vil blive inspireret af samværet og debatterne med ca. 150 andre AMR, TR og ansatte i fagforeningsafdelinger. Og som det allervigtigste vil du blive udfordret til at udarbejde konkrete handlinger, som du tager med dig tilbage til din arbejdsplads.

De dygtige konsulenter fra Konventum Uddannelse arbejder lige nu på højtryk for at skabe et spændende program for ugen, og du kan følge med i udviklingen af programmet her.

Det bliver forhåbentlig en fed uge, og også en uge, hvor der skal arbejdes hårdt. Så hvad siger du: Skal vi tage udfordringen op sammen?

Mange hilsner

Esben Noël Hjort

Uddannelses- og udviklingschef, Konventum        

Comments
Trackback URL:

No comments yet. Be the first.

Kurser & uddannelse - også arbejdsmiljøuddannelsen

Bliv en stærkere repræsentant
for dine kollegaer eller medarbejdere.

Konferencer og møder

Konventum danner den ideelle ramme om din konference. Vi hjælper også gerne med planlægningen og facilitering.